5. koncert 2024

Børnekoncert: ”Verdens Bedste Team”

Søndag den 13. oktober kl. 15.00 (dørene åbnes kl. 14.30)
Odense Valgmenighed, Dronningensgade 1, 5000 Odense C

Køb billet

Et nyt tiltag i Kammermusik Odense i 2023 var en særlig koncert for børn og deres voksne arrangeret i samarbejde med Odense Valgmenighed. Tiltaget blev vel modtaget, og vi har derfor besluttet at fortsætte med at række ud til den yngste generation og skabe muligheder for, at børnene kan opleve musikken sammen med deres voksne – men på deres egne præmisser.

I år har vi engageret pianisten Cæcilie Tagmose og slagtøjsspilleren Mads Hebsgaard Andersen til en koncert, der i toner, ord og video fortæller historien om ‘Verdens bedste Team’. Koncerten er baseret på Lilja Scherfigs børnebog af samme navn med illustrationer af Lea Hebsgaard Andersen.