Opus Zoo

Søndag den 14. april kl. 15.00 (dørene åbnes kl. 14.30)
Odense Valgmenighed, Dronningensgade 1, 5000 Odense C

Køb billet

Blæserkvintetten Opus Zoo blev dannet i 2013 af en række musikere fra de danske orkestre. Kvintetten har et bredt repertoire med særligt fokus på den nye musik og har gennem årene fået skrevet værker til sig af Benjamin de Murashkin, Jonathan Mesterton Pitter, Naja Scheel og af den amerikanske komponist Edward Smaldone, der figurerer på programmet ved denne koncert. 

Opus Zoo har spillet koncerter i kirker og musikforeninger i hele Danmark. bl.a. i et samarbejde med akkordeonist Bjarke Mogensen, med hvem de spiller musik af Benjamin de Murashkin og Astor Piazzolla.

Ensemblets usædvanlige navn stammer fra dets “kendingsværk”, Luciano Berios “Opus Number Zoo”. Her reciteres der, mens musikken spiller, og der udspilles en historien om en høne, der bliver forelsket i en ræv, en hjort, der overvejer verdenssituationen, en gammel mus, der udøser af sin livsvisdom, og to stolte hankatte, der kives.

Netop dette værk stod på programmet ved en koncert i Kammermusik Odense i forrige sæson, så derfor har vi måttet bede kvintetten programlægge uden om Berios finurlige værk, men der er kommet et fornemt og afvekslende program ud af:

Musikken

Hindemiths “Kleine Kammermusik” nr. 2 fra 1922 er komponistens forsøg på at frigøre kammermusikken fra senromantikkens indflydelse. De fem instrumenter kommer alle til deres fulde ret, ikke mindst i fjerdesatsens kadencer, hvor de hver især indtager scenen. Værket bringer i øvrigt mindelser om både barok og Bartók.

Edward Smaldone’s ‘What no one else sees…’ er skrevet til og på bestilling af Opus Zoo og uropført i 2003. 

Koncertens anden halvdel udgøres af musik af Bach og Beethoven arrangeret af den israelske fagottist og dirigent Mordechai Rechtman. Med flere end 200 arrangementer bag sig har han i høj grad beriget repertoiret for blæserensembler af forskellig størrelse med sine velfungerende arrangementer.

Beethovens eneste store blæserværk er Oktetten op. 103, som takket være Rechtmans arrangement nu kan opføres af en blæserkvintet. Trods det høje opustal blev værket skrevet allerede i 1792-93, da Beethoven var først i tyverne, men det blev først udgivet syv år efter komponistens død. Som den slags “Harmoniemusik” er værket beregnet til underholdning i de store, fine huse, den tids “kniv-og-gaffel-musik”!

I barokkens tidsalder var blæseinstrumenterne væsentligt simplere end dem, der benyttes i dag; klarinetten var slet ikke opfundet, og blæserkvintetten som gængs besætning blev først udviklet i begyndelsen af 1800-tallet. Af samme årsag findes der ikke originalværker for blæserkvintet fra barokken, men med tre-trinsraketten Bach-Vivaldi-Rechtman kan man alligevel glæde sig over fem blæsere, der boltrer sig i de festlige baroktoner.