Koncert 2020.02.02 kl. 15

David Munk-Nielsen, klaver

Program:

J.S. Bach: Italiensk koncert BWV 971
W. A. Mozart: Klaversonate nr. 8 i a-mol, K.V. 310
Frédéric Chopin: Fantasi i f-mol, op. 49
Franz Liszt: Klaversonate i h-mol

Køb billet online eller ved indgangen på koncertdagen fra kl. 14.15.

David Munk-Nielsen

Det er et af dansk musiklivs mest lovende talenter, der ved denne koncert tager plads ved flygelet med musik af Bach, Mozart, Chopin og Liszt på programmet.
David Munk-Nielsen modtog klaverundervisning hos den legendariske Anne Øland, fra han var ni år gammel, og blev allerede som 16-årig optaget på Det Jyske Musikkonservatorium. Siden 2017 har han studeret ved Sibelius-Akademiet i Helsinki.
Nationale og internationale musikkonkurrencer er en sikker måde at opnå anerkendelse på – når man altså klarer sig godt. Det har David gjort! Allerede fra han var dreng, har han vundet toppriser i konkurrencer i Danmark, Litauen og Finland. Det foreløbige højdepunkt i karrieren er Davids fornemme præstation i Aarhus Internationale Klaverkonkurrence i marts 2019, hvor han i et stærkt internationalt felt af unge pianister hjembragte såvel andenprisen som to specialpriser.

Programnoter