Stjerneduo: Andreas Brantelid og Christian Ihle Hadland
Søndag den 29. november kl. 15.00 (dørene åbnes kl. 14.30)
Odense Valgmenighed, Dronningensgade 1, 5000 Odense C
Medvirkende
Andreas Brantelid, cello
Christian Ihle Hadland, klaver
Program:
Ludwig van Beethoven: Sonate i C -Dur op. 102 nr. 1
Ludwig van Beethoven: Sonate i D-Dur op. 102 nr. 2
Franz Schubert: Arpeggionesonaten i a-mol, D821
To nordiske topmusikere – danske Andreas Brantelid og norske Christian Ihle Hadland – åbnede sæson 2025 i Kammermusik Odense, og de lukker sæson 2026! Det sker yderst sjældent, at vi genengagerer det samme ensemble i to på hinanden følgende sæsoner.
Der er tre gode grunde til, at vi har gjort det denne gang. For det første måtte kunstnerne ændre programmet med ret kort varsel pga. en vigtig pladeindspilning. Det betød, at vi ikke fik Schuberts smukke ‘Arpeggionesonate’ at høre ved koncerten i januar 2025.
Fotos: Nikolaj Lund /Ihle-Hadland) og Ida Wang (Andreas Brantelid)
Den anden grund var, at mange blandt publikum på vej ud gav udtryk for et stort ønske om at høre de to fantastiske musikere igen, og den tredje grund var, at Andreas og Christian efter koncerten simpelthen sagde, at de meget gerne ville komme igen. Det lod vi os ikke sige to gange. Det lykkedes at få en aftale i stand med de to travle musikere, og ved denne koncert får vi både ‘Arpeggionesonaten’ og de resterende to, sene Beethoven-sonater at høre.
Medvirkende
Andreas Brantelid debuterede som 14-årig som solist i Elgars Cellokoncert med Det Kgl. Kapel. Da han var 20, havde han allerede vundet førstepriser i Eurovison Young Musicians Competion og Den Internationale Paulo Cellokonkurrence i Helsinki. I dag er han en internationalt anerkendt stjerne.
Hans CV omfatter en nærmest endeløs række af fornemme orkestre og dirigenter, han har samarbejdet med i verdens fineste koncertsale, og som kammermusiker er hans meritter ikke mindre imponerende.
Fra 1. september 2025 har han været ansat som celloprofessor på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.
Andreas spiller på en 1707 ‘Boni-Hegar’ Stradivarius venligst udlånt af den norske kunstsamler Christen Sveaas.
Christian Ihle Hadland er en værdig medspiller med en lige så imponerende karriere som Andreas’. Han debuterede som 15-årig med Det Norske Radiosymfoniorkester og vandt sin første internationale berømmelse som BBC New Generation Artist i 2011. Han har optrådt som solist med en lang række fremtrædende orkestre, og kammermusiker er han særdeles efterspurgt .
Christian blev optaget på Rogaland Musikkonservatoriet i en alder af bare 11 år, og han har senere studeret hos den navnkundige professor Jiri Hlinka, både privat og på Barratt Due Instituttet i Oslo.
Programmet
Schuberts ‘Arpeggionesonate’ fra 1824 er den væsentligste årsag til, at vi stadig ved, at der er noget, der hedder “en arpeggione”. Det 6-strengede instrument blev opfundet i 1823 og var nærmest at sammenligne med en guitar, der blev spillet med bue. Trods Schuberts dejlige sonate fik arpeggionen dog ikke nogen lang levetid, dertil var dens tekniske og dynamiske muligheder alt for begrænsede. Sonatens kvalitet indebar imidlertid, at værket har overlevet i bedste velgående, primært fortolket af cellister, men også bratschister og flere andre instrumentalister har et godt øje til Arpeggionesonaten’.
Beethoven skrev fem cellosonater og nogle variationsværker for cello og klaver. De sidste to blev skrevet i 1815 og publiceret to år senere. Man kan med god ret betragte dem som indledningen til det, man kalder Beethovens sene periode. De er begge markant kortere og friere i formen end de tidligere tre cellosonater, og det er nemt at tænke komponistens stærkt tiltagende døvhed ind i det musikalske udtryk.