5. koncert 2026

‘Papirskoven – Lyt til Månen’. Koncert for børn og deres voksne

Søndag den 11. oktober kl. 15.00 (dørene åbnes kl. 14.30)
Odense Valgmenighed, Dronningensgade 1, 5000 Odense C

Køb billet

Fortællekoncerten ‘Lyt til Månen’ er en nyfortolkning af det klassiske mesterværk ‘Måneskinssonaten’, komponeret af Beethoven i 1801.

Koncerten er en levende collage af fortælling og musik, og handlingen udspringer af børnebogen Skrædderkaninerne og Måneskinssonaten.

Medvirkende:
Karen Duelund Guastavino, klarinet og percussion
Louise Schrøder, klaver
Marie Priem, fortæller

Varighed: 30 min.
Målgruppe: Børn 2-7 år og deres voksne

Koncerten arrangeres i samarbejde med Odense Valgmenighed.

Foto: Kristine Funch

Handlingen udspringer af børnebogen ‘Skrædderkaninerne og Måneskinssonaten’, skrevet og tegnet af Marie Priem, og fremføres live på scenen af to klassiske musikere og en fortæller.

De fleste kender Måneskinssonatens drømmende førstesats, men klaversonaten består egentligt af tre forskellige satser. I ‘Lyt til Månen’ flettes musikken fra alle tre satser ind i den poetiske fortælling om de to skrædderkaniner Zig og Zag og pigen, de kalder Nat. Hun dukker op helt alene og tavs en sen aften i Papirskoven. I hånden har hun en kuffert.

Men hvem er hun? Og hvad er der i den kuffert?