4. koncert søndag den 21. november kl. 15.00

Dansk stjerneensemble

Køb billet

Medvirkende
Den Danske Strygekvartet
Rune Tonsgaard Sørensen og Frederik Øland, violiner
Asbjørn Nørgaard, bratsch
Fredrik Sjölin, cello

Program
Henry Purcell: Chaconne
W.A. Mozart: Strygekvartet i Es-dur KV 428
Franz Schubert: Strygekvartet i G-dur D. 887 (Op. posth. 161)

Det er en ganske særlig glæde at kunne byde “velkommen tilbage” til Den Danske Strygekvartet, der senest gæstede Kammermusik Odense i 2015 med en komplet opførelse af Carl Nielsens strygekvartetter ved to koncerter i 150-året for komponistens fødsel.

Den Danske Strygekvartet blev dannet allerede før de fire unge musikere begyndte deres studier på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Kvartetten voksede op under “Kvartetmageren”, professor Tim Frederiksens, vinger. Dengang var ordet “Unge” en del af Kvartettens navn, men det er for længst lagt bort, og ensemblet hører nu til på absolut øverste hylde i det internationale musikliv. Det medfører en omfattende turnévirksomhed over hele verden. Der er derfor ekstra stor grund til at glæde sig over, at vi nu kan høre dette topensemble i vor egen musikforening.

Den Danske Strygekvartet lægger ud med Henry Purcells vidunderligt smukke Chaconne, efterfulgt af den tredje af de seks strygekvartetter, Mozart tilegnede genrens “opfinder”, Joseph Haydn.

Afslutningsværket er Schuberts sidste strygekvartet komponeret i 1826, to år før komponisten død i en alder af blot 31 år. Kvartetten er lang af udstrækning og indeholder alle de kvaliteter, der kendetegner Schuberts store værker: Smukke temaer, lange linjer og den karakteristiske vekslen mellem dur og mol – smil og tårer.

Den Danske Strygekvartet