3. koncert 2020-21

Beethoven 250 år – koncerten er udsolgt!

Søndag den 8. november 2020 kl. 15.00
Odense Valgmenighed, Dronningensgade 1, 5000 Odense C

Arild Kvartetten

2020.04.05 Arild Kvartetten

Medvirkende:
Tobias Sneh Durholm, violin
Johannes Søe Hansen, violin
Stine Hasbirk Brandt, bratsch
Ingemar Brantelid, cello

Program:
Ludwig Van Beethoven – 250 år
Strygekvartet i G-dur op. 18 nr. 3
Strygekvartet i F-dur op. 59 nr. 1
Strygekvartet i cis-mol op. 131

Når en af musikhistoriens allerstørste skikkelser fylder 250 år, må der en ganske særlig fejring til. Derfor er fem musikforeninger på Fyn gået sammen med det formål at præsentere alle Beethovens strygekvartetter ved fem koncerter.

Denne koncert skulle have været afholdt i april som den første af de fem koncerter, men der kom en coronakrise i vejen. Vi er glade for, at vi i stedet kan præsentere Arild Kvartetten og de tre herlige Beethoven-kvartetter ved denne lejlighed.

Programmet består af tre kvartetter, der stammer fra hver sin af de perioder, man inddeler Beethovens kompositionsværk i: den tidlige op. 18, op. 59 nr. 1 fra den mellemste periode og den sene, ikoniske cis-mol-kvartet.

I 2018 kunne Arild Kvartetten fejre sit 10-årsjubilæum med Beethovens samlede strygekvartetter i en serie på i alt 24 koncerter.
Arild Kvartetten har siden sin debut markeret sig blandt de førende danske kammerensembler og høstet mange roser for sin modne og noble spillestil. Kvartettens medlemmer er alle erfarne kammermusikere fra Det Kongelige Kapel og DR SymfoniOrkestret.
Arild Kvartetten optræder jævnligt på den danske kammermusikscene, og har turneret i Brasilien, Grækenland, Skotland, Finland og Sverige.

Tegning af Fritz Jürgensen (1818-1863), dansk urmager og tegner.