1. koncert onsdag den 8. september kl. 19.30

Ungarsk gæstespil

Køb billet

Medvirkende
Jószef Rácz, violin og Jószef Balog, klaver

Program
György Kurtág: “Tre Pezzi”
Beethoven: Sonate nr. 5 i F-dur op. 24, “Forårssonaten”
Per Dybro Sørensen: “Conversation in Spring”
Carl Nielsen: Sonate nr. 2 op. 35
Béla Bartók: Sonate nr. 2

VI åbner sæsonen med et gæstespil fra Ungarn i samarbejde med Carl Nielsen Selskabet og Arbejdsgruppe Gunnar Berg. Gæstespillet er kommet i stand på baggrund af, at den danske komponist Per Dybbro Sørensen i 2019 vandt andenpris ved “Beethoven in Buda-festivalen” i Budapest med “Conversation in Spring”.

Værket blev opført af violinisten Jószef Rácz, violin og pianisten Jószef Balog, der efterfølgende indvilligede i at give værket dets danske førsteopførelse ved en turné, der omfatter koncerter i København, Birkerød, Køge og Odense. Bemærk venligst, at koncerten undtagelsesvis afholdes onsdag aften kl. 19.30.

Programmet omfatter foruden Dybro Sørensens værk også György Kurtágs “Tre Pezzi” fra 1979, Beethovens “Forårssonate” samt Béla Bártoks 2. Sonate og Carl Nielsens Sonate op. 35, der – i hvert fald hørt med danske øren – begge er hovedværker inden for det tyvende århundredes repertoire for violin og klaver.

Læs meget mere om koncerten i det flotte turné-program, men bemærk venligst, at der også er omtale af værker, der ikke bliver spillet ved koncerten i Odense.
Det trykte program udleveres til publikum ved koncerten.

Jószef Rácz og Jószef Balog